Spæd- og småbørn

spædbarn

Den første kontakt
Når du har født, skal DU ringe til Sundhedsplejen.
Herefter vil sundhedsplejersken kontakte familien og aftale det første besøg (normalt inden for ti dage efter fødslen).

Hvad tilbyder Sundhedsplejen?
Graviditetsbesøg efter henvisning fra jordemoder, praktiserende læge eller sagsbehandler samt tre besøg indtil barnet er otte mdr.

Der oprettes mødregrupper fra omkring 1.-6. levemåned, som I kan deltage i.

Sundhedsplejersken yder en forebyggende indsats i forhold til børn og familier, der har et særligt behov. Dette i form af ekstra aftalte besøg. Familien kan også selv henvende sig, hvis der opstår problemer undervejs i opvæksten.

Sikkerhedsudvalget har besluttet, at hunde IKKE må være i lokalet under sundhedsplejerskens besøg.

Personalet må ikke ryge i dit hjem. Vi henstiller samtidig til dig, at der ikke ryges i dit hjem under sundhedsplejerskens besøg.

Sundhedsplejerskerne i Holbæk Kommune er opdelt i 3 områder:
- den centrale del af Holbæk Kommune (Holbæk).
- den vestlige del af Holbæk Kommune (Jyderup).
- den sydlige del af Holbæk Kommune (Tølløse). 
Sundhedsplejerskerne i distriktet er knyttet til de lokale daginstitutioner og skoler, hvor de giver råd og vejledning om børns sundhed og trivsel.

En God Start
Sundhedsplejen lægger timer til en tidlig indsats for særligt udsatte familier i et tværfagligt samarbejde: En God Start. Målet er at øge forældrekompetencen.


 
Sidst opdateret: 02-11-2009
Email til redaktør: Anne Hansen
Side ID: 17001
Kommentarer eller spørgsmål vedrørende indholdet
på denne side kan rettes til redaktøren.
Nyheder
Bookmark and Share