Indkøbsfællesskab mellem kommunerne i Region Sjælland
Kommunalreformens indtog har sat øget fokus på Holbæk Kommunes indkøbsvirksomhed. Den samlede indkøbsvolumen er vokset betragteligt. Stort set alle kommunens indkøb af varer og tjenesteydelser er udbudspligtige. Dette skærper behovet for en øget professionalisering og strategisk tilgang til kommunens udbud og indkøb.
Erfaringer fra allerede etablerede indkøbsfællesskaber har vist, at indkøbsfællesskaber og klyngesamarbejder blandt kommunerne giver endnu større mulighed for optimering af indkøbene. Dels ved udbud af større volumen; dels ved deling af kompetencer og ressourcer.
Med etableringen af indkøbssamarbejdet Fællesudbud Sjælland repræsenterer fællesskabet ca. 761.000 indbyggere fordelt på 16 kommuner i Region Sjælland.
Formål med indkøbssamarbejdet
-
At der på kort sigt gennem et mere systematisk samarbejde om udbud på forskellige varer og tjenesteydelser vil kunne opnås rationaliseringsgevinster i form af bedre priser og øvrige betingelser fra leverandørerne.
-
At der på længere sigt gennem en specialiseret arbejdsdeling vil kunne opnås specialiseringsgevinster og gennemføres flere fælles udbud med heraf følgende stordriftsfordele, hvor de deltagende kommuner - udover at opnå bedre priser og aftalevilkår - i øvrigt sikres en fremtidig god kvalitet, nyere teknologi og effektivitet i forhold til den kommunale opgavevaretagelse. Herved kan indkøbsfunktionerne være med til at sikre det økonomiske råderum for de politiske prioriteringer, således at kommunerne også i fremtiden står som dynamiske og professionelle offentlige organisationer.
-
Fokus på e-handel.
Fællesudbud Sjælland består af 16 kommuner
-
Faxe
-
Greve
-
Guldborgsund
-
Holbæk
-
Kalundborg
-
Køge
-
Lejre
-
Næstved
-
Odsherred
-
Ringsted
-
Roskilde
-
Slagelse
-
Solrød
-
Sorø
-
Stevns
-
Vordingborg
Side ID: 25408
Nyheder