Forslag til lokalplan 11.11 - Elmegården
Byrådet har den 22. juni 2010 vedtaget Forslag til Lokalplan 11.11 – Elmegården, et nyt boligområde ved Elmegården i Jyderup.
Forslaget er en revision af nylig vedtagende lokalplanforslag 11.09 for Elmegården, som åbner mulighed for omdannelsen af den eksisterende kontorbygning til boligformål og opførelse af boligbebyggelse på ejendommen i øvrigt.
Det reviderede forslag er udarbejdet med ønsket om at øge den tilladte bebyggelseshøjde fra 1 etage uden udnyttelig tagetage til 1 etage med udnyttelig tagetage (1½ plan), og samtidig hæve bebyggelsesprocenten fra 25 til 30. Det reviderede lokalplanforslag 11.11 er i overensstemmelse med kommuneplanen.
Offentligt møde
Alle er velkomne til det offentlige møde om forslaget torsdag den 5. august 2010 kl. 19 på Jyderup skole. Her vil forslaget blive præsenteret, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Retsvirkninger
I lokalplanområdet gælder der et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse fra d. 30. juni 2010, og indtil planen bliver vedtaget endeligt, dog maksimalt 1 år, jf. planlovens § 17.
Miljøvurdering og klagevejledning
Holbæk Kommune har truffet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanen, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer. Lokalplanforslaget danner ikke grundlag for anlæg mv., der medfører en væsentlig påvirkning af miljøet. Denne afgørelse kan påklages til Naturklagenævnet, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 4. Klagen sendes skriftligt til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV og skal være fremme senest fire uger fra d. 30. juni 2010. Se mere på www.nkn.dk. Ønskes afgørelsen prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden seks måneder fra d. 30. juni 2010.
Dine muligheder
Lokalplanforslaget kan ses her. Et eksemplar af planen ligger til gennemsyn på bibliotekerne og i Borgerservice. Spørgsmål til lokalplanforslaget kan rettes til PB-Plan Team@holb.dk, Planteamet, på tlf.: 7236 3630. Her kan der også bestilles en kopi af lokalplanforslaget.
Forslaget er fremlagt fra onsdag den 30. juni 2010 – 7. september 2010. Herefter vil byrådet tage endelig stilling til planen.
Bemærkninger eller ændringsforslag skal være modtaget af Holbæk Kommune senest tirsdag den 7. september 2010. Send gerne en e-mail til kst@holb.dk eller et brev til Holbæk Kommune, Plan & Byg, Plan-teamet, 0899 Kommuneservice.

.gif)